Smagsnoter Møder Bryg

 

A - D
E - H
I - S
T - Å


Senest opdateret:
1. feb. 2012

 

 
Danmark  |  A - D  |  E - H  |  I - S  |  T - Å
 
Danmark    T - Å
 
Thisted Bryghus

Limfjordsporter ****
Porter, 7,9%
Dejlig smag af engelsk lakrids.

Søbogaard Pilsner (Æseløl) **
Pilsner. 4,6%
Etiketøl fra Søbogaard. Identisk med Thy Økologisk Pilsner.
2. rangs pilsner, syrlig.

Thy Påskebryg ***
Bitter / stærk.

Thy Julefnug ***
Julebryg 5,8%
En overvintret flaske fra julen 2002 smagtes 28. februar 2004.
Blødere end i 2002. Sødlig. Havde godt af at vente.
Lakrids i enden efter lagring.
Bør nydes afkølet.

Økologisk Classic ***
Classicøl, 4,6%
En rigtig god classic-øl.

Økologisk Pilsner ****
Pilsner, 4,6%
En af de allerbedste danske pilsnere.
Fyldig, sødlig og humlet.

Porse Guld **
5,8%
Jeg ved ikke hvordan forholdet mellem humle og porse er,
men for mig er der ikke tale om meget andet end en dansk
gennemsnits-guldøl.
Der er dog en vis behagelig rund sødme.

Porse Guld Ekstra ***
5,8%
Noget lys i farven med næsten æggehvideagtigt skum.
Med ekstra meget porse, indsamlet på den årlige firmaskovtur.
Er ikke så kedeligt bitterstærk som andre danske guldøl.
Meget harmonisk, aromatisk og blød.
En af Danmarks bedste hvis du absolut vil have en
undergæret (majs-)guldøl.
 
Forsøgsbryg nr. 24a ****
Overgæret . 7,1%
Dejlig frisk humlet duft.
Kompleks sød/bitter smag, der leder tankerne hen på
juleforsøgsbrygget (nr. 27). Denne er dog en tand bedre.
 
Julebryg, Forsøg nr. 27 ****
Overgæret julebryg. 7,4%
En overgæret øl fra Thisted? Det har vi da vist egentlig gået og ventet på.
Og det lyder faktisk som en ret spændende sag med lavasten osv.
Den dufter næsten engelsk aleagtigt.
Smagen er krydret og med lakrids.
Fyldig. Bedste julebryg oppe fra Klemme.
Drikkes ikke for kold.
 
Troldhede Mikrobryggeri
Kolding

Roundhouse Pale Ale ****
Pale Ale, 5,1%
Godt skum.
Dufter som en BUKO-krydderost. Jeg er ikke helt
klar over krydderiet, men det må være noget peber-agtigt.
Det går dog ikke igen i smagen, der er "fed" og fyldig
og slet ikke så humlet og "slank" som britisk pale ale.
Den er go' og heldigvis i stor flaske!
Sådan en øl kunne jeg godt tænke mig at kunne lave
i mit køkken.

Railroad Rye ***
Rugøl, 5,1%
Håndbryg.
Skummet bruser ned næsten som en sodavand.
(der reklameres da også med "Methode Champenoise"
på etiketten)
Blød, sødlig (uden at være vammel eller irriterende stærk)
Cremet -nærmest kompakt.
Jeg synes bedre om denne rugøl end
Carlsbergs Semper Ardens Winter Rye.
 
Tuborg
Del af Carlsberg
 
Påskebryg (Kylle Kylle)  ***
Påskebryg, 5,7%
Relativt blød med tør eftersmag. Man sidder ikke tilbage med nogen bitter eftersmag.
En behagelig øl, men ikke specielt markant af en sæsonbryg at være.
Og så var kyllingen altså sødere og knapt så vulgær i gl. dage.
 
Vestfyen
Assens

Willemoes Julebryg ****
Julebryg. 7,5%
Fyldig -sødlig -lakrids -den er go'!
-og den mætter!
Danmarks bedste majsøl!
 
Willemoes Jule Ale **
Julebryg. 8,5%
Dufter kedelig, sødlig og ensformig (romsnitter?)
Virker usammenhængende.
En tør start, noget sprittet, noget sødligt
-sødlig metal og nødder i eftersmagen.
Lakrids af den type, der krakellerer når man bøjer det.
Slet ikke på højde med deres undergærede julebryg.
Sidste slurk smagte egentlig af askebæger!

Willemoes Ale ***
5,2%
I sammenligning med andre fynske ales som Vestfyen Ale og
Refsvindinges Ale No. 16 dufter den ikke så meget.
Den er "tyk" i smagen. Dyneagtig, men alligevel letdrikkelig.

Willemoes Stout ****
6,0%
Prisværdigt at Vestfyen vil hæve sig over sumpen af discount-bryg.
Overgæret stout? Tag den Carlsberg!
Og både flaske og etiket signalerer noget ganske andet og mere
seriøst end deres Aldi-stregkodeæstetik.
Duft af sød lakrids og en blød smag, men stadig med lidt
"Piratos"-bid i eftersmagen.
God stout. Bravo!

Vestfyen Stout (fra Aldi) ***
Stout, 6,0%
En overgæret stout fra et dansk discountbryggeri
-endnu en gang stærkt gået af fynboerne!
I begyndelsen lidt kulsyreagtig, men ellers blød og
mild med en syrlig "midter"-smag.
Dog ikke særlig fyldig og ikke megen eftersmag iøvrigt.
Men let drikkelig.

Vestfyen Ale (fra Aldi) **
5,7%
Var i sin tid et godt initiativ. Den første ale for en
dagligdags pengepung.
Den minder dog meget om øllebrød med (lidt for meget) sukker på.
Men den er stadig bedre end Harboe's.

Natexpressen ***
6,0%
Flot rødlig farve (men der er jo også farvestof i)
Duften desværre mainstream -kedelig pilsneragtig.
Den udvikler sig dog i positiv retning efter nogen tid i glasset.
Men skummet holder umiddelbart meget pænt
og smagen er heldigvis mere interessant end duften.
Umiddelbart blød og sødlig -og så alligevel trænger
humlen og kulsyren igennem.
Virklund
Xxxxx

India Pale Ale ***
6,5%
Den med humlen.
Klassisk britisk IPA-type.
Afdæmpet humlebitterhed, der går fint i spænd med øllets
almindelige friskhed.
Drukket afkølet er det en god sommerøl, hvis man vil et skridt
videre end blot tørstslukning.
No. 2 IPA ****
6,0%
Den med isfuglen.
IPA efter amerikansk forbillede.
Holdbart æggehvideagtigt skum.
Mørkere end bryggeriets anden IPA.
Dufter både frugt-sødlig og humlet og er en tand mere humlet
uden at være voldsom, som visse amerikanske IPAer.
 
 
 
Wintercoat
Sabro

ESB **** (fad) *** (flaske)
Smagt på Den Tatoverede Enke 16/10-03.
Godt humlet ale, der kan minde lidt om en IPA,
dog er den absolut ikke pale, men rødlig.
På flaske *** (6,2%):
Ufiltreret mørk rødlig.
Egentlig ikke voldsomt bitter, men blød og fyldig med et
metallisk snert i enden (er der røgmalt i?)
Har på flaske ikke en stærkt humlet duft, og har en mere maltet
smag end andre ESB'er jeg har smagt.

Bushwhacker *****
5,9%
Ufiltreret uklar mellem-mørk rød-brunlig.
Dufter "engelsk". Frisk citrus.
Og smagen er helt rigtig. Fyldig med både citrus,
nødder og fint afstemt humlebitterhed.
Dejlig!

More Please ***
Meget smag for en så relativt let øl.
Røgmalten dominerer.
OK!

India Gold IPA ****
IPA, 6,3%
Ikke så meget duften, men smagen er OK, og så
absolut hvad man vil forvente af genren.
Godt humlet og en "fed" blomsteragtig krop.

Oatmeal Stout ***
Havre-stout, 5,4%
Meget sort i farven.
Skummet forsvinder efter et par slurke.
Minder meget om schwarzbier.
Pebermynte (?) i midten og røg i enden.
Ikke min yndlingstype, men absolut godkendt.
 
Ølfabrikken
Tisvildeleje

Stout ****
Stout, 6,0%
Det er godt nok det mest mørkebrune skum,
jeg nogensinde har set.
Men den har egentlig ikke nogen kraftig duft.
Nærmest let frugtagtig.
Men smagen har noget kold kaffe over sig
samt lidt lakrids og mørk chokolade.
 
Pale Ale ****
Pale Ale. 5,0%
Perfekt i farven og en diskret duft.
En Pale Ale absolut i den humlede ende.
Kunne forsåvidt have været en IPA, men ihvertfald god.
"Humlet uden at være bitter" -Ja, en god karakteristik.
Noget jordet (ikke negativt ment) i eftersmagen.
 
Tisvilde Blonde ***
"Tynd" bitterhed.
Godt humlet -for meget til en blonde?
Ikke så god som deres Pale Ale.
Gårdbryg *****
7,0%
Frisk citruspræget duft med humleblomst og blød lakridskaramel dybt nede.
Tør fyldighed med en masse smagsindtryk. Kakao - humlen igen.
Nærmest en Winter Warmer.
 
Ørbæk Bryggeri
Ørbæk

Ørbæk Barley Wine ****
Barleywine.  12%
Brygget i anledning af 100-årsjubilæet.
Dufter i begyndelsen af Ørbæks sædvanlige malt,
men derefter kommer noget stråagtigt og ....marshmallow?
Det er jo en stærk sag, og den prikker også på tungen.
Har en tør sødme (rosin?)
Vinøs, men samtidig (behersket) humlet.
Endvidere noget engelsk lakrids.
Det overliggende stråagtige virker lige lovlig kækt og forsvinder forhåbentlig ved lagring.
 
Ørbæk Bock Beer ****
7,8%
Lig Classic og Queen, bare mere af det hele.

Ørbæk Brown Ale ****
Overgæret øl
Kan minde lidt om skotsk ale, men mangler dog det
nøddepålægsagtige i duft og smag.

Ørbæk Classic ****
4,8%
Er meget lig Ørbæk Queen

Ørbæk Half & Half ****
5,8%
Glider let ned.
Har ikke den samme sødlige fællesnævner som de
øvrige Ørbækøl har.

Ørbæk Hvede/Weissbier ****
Hvedeøl (speltøl) 5,8%
Lidt mørkere i farven end andre fisebleggule hvedeøl.
Der er ikke megen kulsyre eller skum -lidt doven.
Den lidt bobletyggegymmiagtige aroma vi også kendte fra
den første Santa C Ale skinner igennem.
God kraft og fylde.
En ganske anden type hvedeøl end den tyske og belgiske
-kunne man tale om en speciel fynsk hvedeølstype?

Ørbæk Queen ****
Münchener 4,8%
En damebajer!
Blød og harmonisk. Let sødlig, men dog med et snert af
guldøl og der er ihvertfald ingen bitter eftersmag.

Ørbæk Santa C ****
Juleale 5,8%
2002-03: Dufter nærmest af bobletyggegummi i flasken.
(Hubba Bubba-aroma forsøgte Thomas sig med)
Danmarks eneste juleale (på flaske i 2002). -og sikken en!
Godt nok i den søde ende, men næsten oppe ved Svanekes.
2004: Ikke så god som året før -Dufter nærmest af koldskål,
og den har ikke boblegummiaromaen.

Fynsk Forår ****
Hyldeblomst Ale, 4,8%
En rigtig sommerøl.
Allerede i duften fornemmer man hyldeblomsterne.
Et godt alternativ til dit normale sukkervands-hyldenade.

Halloween Ale ***
7,2%
Dufter typisk Ørbæk, måske endda mere frisk end normalt.
Sødlig vandet smag -virker slet ikke som en øl på over 7 procent.
Der er ikke megen Halloween-skræk over den.
Trick or treat? Både og....
Sært glat og anonym.

Blueberry Hill Ale ***
Blåbær-ale, 6%
Jeg syntes først farven virkede pink, da den kom ned i
glasset, men det skyldtes nok snarere mine elendige
lysforhold. Holdt op mod lyset så det mere normalt ud.
Skummet er ikke så kraftigt, men det bliver dog hængende
på kanten af glasset.
Blåbærrene anes meget langt bagude i duften.
Ellers umiskendelig Ørbæk-duft.
Smagen er lidt flad og bærrene er ikke så fremtrædende,
men tilføjer dog en vis sødme til øllet. De skulle efter
sigende træde mere frem, hvis man drikker den iskold.
Men alt i alt virker den meget sød i længden og er lidt af
en skuffelse.

Wedding Beer ***
Ale, 6,0%
Typisk Ørbæk-duft.
Smagen er lidt "sur" i det. Det er måske det, der kaldes
den "frugtagtige aroma" tilføjet af gl. skotsk gærstamme.
Den er dog snapt så tung-sød som skotsk ale kan være.
Ikke dårlig, men absolut ikke min yndlings-Ørbæk.

Old Danish Beer ***
mjød/øl, 10,15%
Lavet i samarbejde med Dansk Mjød A/S.
-og den er da noget stærk i procenterne.
Forventning: Irriterende sød/stærk klistret øl.
Den dufter lidt hen ad "normal" Ørbæk.
-og smagen er sødlig -og fyldig, men egentlig ikke stærk.
Det er dog sødmen, der bliver hængende.
Flasken er måske lige lovlig stor.
Den varer hele aftenen til en person.
 
H.C.Andersen Eventyr Øl ***
6,0%
Brygget i anledning af digterens 200 års dag med
forskellige etiketter med illustrationer fra hans eventyr.
Ikke meget skum, der bliver.
Sødlig maltet duft.
Vandet sødlig med tør nøddeagtig eftersmag.
Behagelig øl, men ikke noget eventyrligt specielt.
 
Høstbryg **
6,0%
Filtreret og dufter som en oldschool gennemsnits discount guldøl.
Og da skummet ydermere forsvinder hurtigt lover det ikke godt.
Smagen starter på samme måde, men der er alligevel noget mere
(derfor den ekstra stjerne)
Øllet virker dog ikke rigtig afbalanceret, sødmen er let kvalmende
og giver sandsynligvis onde tømmermænd efter høstballet.
 
Aarhus Bryggeri
Aarhus

Rød Ale *
6,0%
Har absolut intet med Flamsk Redale at gøre.
Brygget med tyttebær, og farven er da så absolut også rød.
Smagen er skuffende kedelig. Ikke meget bedre end
Carlsbergs infame Capo.
Har også lidt af det samme hvide skum, der dog forsvinder
hurtigt for det mestes vedkommende.

Klosterbryg **
6,0%
"Klosterbryg [.....] er inspireret af engelsk brygkunst"
lover etiketten. Det var måske så ikke det mest indlysende
navn at give øllet.
Let orange i farven og lidt uklar.
Fremstår egentlig indbydende med pænt skum, men
den dufter stort set ikke af noget.
Smagen domineres af humlebitterhed -og egentlig ikke
af så meget andet.
Halvtrist !

Stout 2005 ***
Stout, 8,0%
Først blød og chokoladeagtig med et strejf af engelsk lakrids.
Man fornemmer absolut ikke de otte procent.
Efterhånden optræder dog en metallisk bitterhed,
der efterlader et usammenhængende indtryk.
Men alligevel klart den bedste af bryggeriets tre første øl.
Måske burde den ligge nogle år?