Lav din egen forening

Links & Læsestof

Hvordan laver jeg min egen forening? -en helhjertet vejledning. Maltwhisky er simpelthen FOR fantastisk en opfindelse til at man kan være
bekendt at hemmeligholde oplevelsen og nydelsen for sig selv. Derfor er det
oplagt at samles omkring det gode budskab. Ergo: Alle nydere og nysgerrige sjæle: Gak ud, forener Eder, mangfoldiggør
og lad Djævle myldre frem paa Jord, eller hvordan det nu er.... Det vil naturligvis være individuelt, hvordan man ender med at indrette sig
med deltagerantal og ritualer. I det følgende vil jeg fortælle, hvordan vi i SMASD
har grebet det an, og forhåbentlig får du nogle gode ideer undervejs.
Vores mødeform, -frekvens og -rammer har ligget fast siden 1990, så konceptet
er gennemtestet og fundet i orden. Se iøvrigt SMASDs historie og disciplinarkodeks

1. Hvem og hvor mange skal deltage?
2. Hvor tit skal vi mødes og hvor?
3. Hvad skal vi spise, og hvem køber ind?
4. Hvad skal vi drikke til maden?
5. Hvornår og hvordan skal vi drikke whiskyen?
6. Hvilken whisky skal vi drikke
-hvilken er bedst (at begynde med)?
7. Hvad skal vi ellers lave?

1. Hvem og hvor mange skal deltage?
Vælg gode venner, som du ved vil passe godt sammen eller vil supplere hinanden godt.
I SMASD kendte kun chiefen alle medlemmerne i forvejen. Dette var dog ingen ulempe.
Selvom nogle af os kun ses tre gange om året føler vi, at vi kender hinanden, og at vi
kun har været borte et øjeblik siden sidste møde. Vort antal er seks, hvilket oprindeligt var et tilfælde, men det har siden vist sig at
være et godt antal, både med hensyn til vort rotationsprincip og til det rent økonomiske. Da vi for nogle år siden reduceredes med et medlem, blev vi hurtigt enige om, at der
skulle suppleres op til det oprindelige antal. Det kræver selvfølgelig at man er i besiddelse af fem venner, og mindre kunne sikkert
også gøre det. Personligt tror jeg dog ikke, at man bør være færre end 4 medlemmer.

2. Hvor tit skal vi mødes og hvor?
Vi er jo travle folk, og derfor mødes vi kun tre gange årligt. Så er det så tilpas sjældent,
at det bliver en begivenhed, man gerne vil gøre lidt ekstra ud af som vært, og som man
ser frem til som gæst. Selvom ingen af os modtager børnechecks har mødedatoen fra starten været fastlagt til
"den førstkommende fredag efter børnepengenes udbetaling" (§3 i vort Disciplinarkodeks,
dog med den undtagelse at datoen i juli udgår pga. ferie. Det giver tre årlige møder (sidste fredag i januar, april og oktober), og da værtsskabet
går på tur efter en rækkefølge, der har ligget fast siden begyndelsen, lægger man
således hus til en gang hvert 2. år -så må det siges, at der er tid til at forberede et
uforglemmeligt arrangement!

3. Hvad skal vi spise, og hvem køber ind?
I SMASD er det aftenens vært, der står for indkøb, komponering af menuen samt valg
(og køb) af aftenens flaske single malt whisky. Udgifterne deles så ligeligt, det nu kan
lade sig gøre inden vi går hjem. Her i starten af det nye årtusind plejer det at blive ca.
125-150 kr. pr. mand. Og det er obligatorisk at nægte at tro på, at det kan gøres så
billigt. (Hvad det sandsynligvis heller ikke kan, men bare vi får en god aften ud af det, så.....) Normalt får vi en to-retters menu, hvor kun fantasien sætter grænser. I flere tilfælde
er der blevet eksperimenteret med foreningsrelateret madlavning (dvs. whisky i maden)
og det er jo i de fleste tilfælde gået godt. (Dog er whiskyudblødte vingummibamser i
gelerand måske liiiige på kanten af det etisk og smagfuldt forsvarlige!) Der har som regel været tale om kødmad -vi skal jo have noget at holde alkoholen i
skak med. Der må dog advares mod fisk, og i særdeleshed røget fisk. Det har, sin delikathed
til trods, en uheldig indflydelse på nydelsen af aftenens whisky. Selvom der har optrådt
både en eventuel dessert, kaffe og andre drikkevarer samt måske petitfours i mellemtiden,
slår den røgede fiskesmag tydeligt igennem i oplevelsen af whiskyen. Forstå os ret: Vi har intet imod fiskeretter (vor tur til Skotland bød da også på et par
stykker), men på en whiskyaften er det altså whiskyen, der bør og skal være i centrum!

4. Hvad skal vi drikke til maden?
Hvad vi drikker til maden, er naturligvis vores egen hovedpine. I SMASD medbringer
man selv drikkevarer til at ledsage værtens kulinariske tryllerier. Det sker, at vi får
en lille maltwhisky til velkomstdrink (evt. blindsmagning), men ellers har vi vist aldrig
været ude for, at vi drak whisky til maden. (Dog fraregnet 1. møde i 2003, hvor
Niels Jørgens exorbitante plumcake blev ledsaget af et glas Drambuie) Mest almindeligt er vin til maden. -gammel vane eller...? -eller måske fordi det
smager godt. Undertegnede har et problem med vin for tiden og foretrækker derfor øl til maden,
hvormed mit korstog for godt øl tilgodeses. Og så er øl jo i familie med whisky,
så det hele går op i en højere enhed på den måde. God belgisk ale såsom trappistøl
passer glimrende til tungere kødretter. Vil man absolut drikke dansk øl kan anbefales
Carlsberg Semper Ardens Abbey Ale, som minder en del om belgierne, og som hæver
sig milevidt over gennemsnitlig dansk metervarepilsnerøl.

5. Hvornår og hvordan skal vi drikke whiskyen?
Når måltidet så er vel tilendebragt, skriger maverne på kaffe (og en enkelt kop te).
Og det er her, det hellige øjeblik oprinder, hvor aftenens hædersgæsts identitet
afsløres. Ifølge vore uskrevne ritualer ved kun værten indtil dette tidspunkt, hvad vi
skal drikke. Efter evne holder værten et (kort) oplæg om whiskyen, hvorefter flasken "defloreres"
(proppen tages af). Flasken cirkulerer rundt mellem os, så vi kan dufte til flaskehalsen
(og kommentere indtryk). Derefter hælder vi op, dufter til whiskyen i glasset og drikker.
Indtryk diskuteres og nedfældes (se vore smagsnoter) og efterhånden nærmer vi os en
god diskussion: karaktergivningen. Indtil 2002 benyttede vi os af 13-skalaen, da vi alle har en vis tilknytning til det
danske undervisningssystem. Nu bruger vi det Michael Jackson'ske 100 pointssystem,
og det har bestemt ikke gjort karaktergivningen lettere -men det er en spændende
proces, hvor man kan risikere at blive bedre til at smage og bedømme whisky, hvis man
ellers er modtagelig.
Det er ligeledes på dette tidspunkt, at der som regel er et eller flere medlemmer, der
liiige har en anden flaske maltwhisky med, som evt. kunne sætte aftenens malt i relief.
Og det er altid meget givende....
6. Hvilken whisky skal vi drikke -hvilken er bedst (at begynde med)?
Ganske enkelt: Vi skal smage et mærke eller en aftapning, som vi ikke har smagt
i plenum før.
Efterhånden ved vi godt, hvad vi kan lide og hvilke regioner, der er mere spændende
end andre, så vi bliver som regel ikke overraskede over usmagte mærker, men der kan jo
ligesom gå sport i at få en "ny skalp" til samlingen. (Se hvilke tre mærker, vi hver især
bedst kan lide her.) Har man ikke de store erfaringer med maltwhisky, er Cragganmore et godt valg at
begynde med. Den er let drikkelig, men med mange smagsnuancer. Den er ikke sprittet
og den har ikke de krasse nuancer af "tang, tjære og mågelort", som visse ø-whiskyer har
- og som nogle bliver skræmt over (men som vi i SMASD elsker!). Cragganmore er en Speyside. Det er det største distrikt med flest mærker (men også flest
kedelige og sprittede eksemplarer). Efter Cragganmore kan man gå videre med en anden
Speyside i den bedre ende, såsom Balvenie Double Wood eller Benromach. Hvis man er til
den lettere type kan man tage en afstikker omkring Lowlandwhiskyen Glenkinchie.
Man bør dog snarest ende "fastlandsturen" med en Macallan. Herfra kan man så gå videre
til Orkneywhiskyen Highland Park (12 års). Med disse mærker smagt vil andre Speyside/Higland/Lowland-mærker blive sat i relief.
Prøv endelig flere, men når I synes tiden er inde, bør I forsøge jer med Talisker og
Springbank -og SÅ til Islay. Begynd evt. i den lette ende, Bunnahabhain, Caol Ila eller
Finlaggan, der giver et godt fingerpeg om, hvad en Islay-whisky formår.
Vel ankommet hertil er der kun toppen tilbage -Islays sydkyst: Port Ellen, Laphroaig,
Lagavulin og Ardbeg. Find jeres egne favoritter!

7. Hvad skal vi ellers lave?
SMASD er jo også en social foranstaltning -og det er jo ikke whisky det hele (selvom det
selvfølgelig fylder meget!) Specielt hos Jørn har nogle møder ligefrem tenderet hen i retning af deciderede
sportsarrangementer. En bowlingtur har stået på programmet, ligesom kondiprægede
aktiviteter som dart og billard har været faste indslag. Andre steder, typisk hos Thomas og Jesper, har tiden efter karaktergivningen stået i
musikquizzernes tegn, hvor gamle singleplader og spidsfindige spørgsmål har fundet vej
frem fra de støvede gemmer. Almen musikalsk udfoldelse har ligeledes fundet sted ved flere lejligheder
-med skiftende succes! Men altså: Gode venner, god mad, god whisky og god stemning. Så kan det ikke gå helt galt!
Held & lykke på foreningens vegne.
seanchai Jesper Gammelgaard, marts 2003

Senest opdateret: 28. oktober 2009